Ethel-prisen
2024 Prismodtager: Afsløres på SPOT-festival i forlængelse af koncerten med iomfro lørdag den 4. maj klokken 18.15
2023 Prismodtager: Annika Aakjær
Ethel-priskomitéen giver følgende begrundelse for årets pris til Annika Aakjær:
“Musikken og popkulturen, kunst, der når ud til de mange, har potentialet til at forandre noget. Det er det, der flyder ud af radioen og skærmen, som kan ramme folk.”
Så enkelt og rigtigt kan det siges. Og sådan er det blevet sagt og praktiseret af årets modtager af Ethel-prisen – en musiker, sangskriver og et lysende multitalent, der i sjælden grad har været villig til at tale åbent om egne erfaringer og ikke mindst til at benytte sin platform som populær, landskendt artist til at påtale musikbranchens sexistiske strukturer. Altsammen for at skabe et bedre, ligeværdigt og inkluderende miljø.
Ethel-prisen 2023 går til Annika Aakjær.
Den brede, danske befolkning fik øjnene op for Annika Aakjær, da hun i 2019 indtog scenen i Operaen ved årets Zulu Comedy Galla med en historie og sang om menstruation, der med sin detaljegrad og underspillede humor lagde en først måbende og dernæst hujende sal ned i latterkramper.
Annika Aakjær har dog altid været en first-mover i sin generation af kunstnere. Inden sit folkelige gennembrud og de seneste års øjenåbnende fokus på sexisme og kønsskævhed i dansk musikliv, begyndte hun at tale sagen i forbindelse med udgivelsen af sit debutalbum Lille Filantrop i 2008. Dengang blev hun mødt med en antagelse om, at en af hendes mandlige samarbejdspartnere havde haft større betydning i skabelsen af hendes kunst, end hun selv havde. En antagelse, som Annika Aakjær langt fra er den eneste kvindelige musiker, der har mødt.
Lige siden dengang har hun været en autentisk og åbenhjertig stemme, der uden filter har taget debatten om sexisme i musikverdenen. I artikler, udsendelser, paneldebatter, fra sin instagramprofil og fra scenen ved koncerter, til prisfester og comedy shows – Annika Aakjær har stillet op igen og igen.
Det var også årets prismodtager, der i september 2020 medvirkede til igangsættelsen af #metoo’s anden bølge i den danske musikbranche med en velskrevet og selvudleverende kommentar i musikmagasinet GAFFA. I den formidlede hun ærligt en lang række af musikbranchens strukturelle absurditeter. Herunder den skadelige sammenligningskultur, hvor en lang række medier har for vane at nedgøre kvindelige artister, for at fremhæve og rose andre. Fokus faldt også på mediernes ensidige fremstilling af kvindelige artister. Indgroede og underbevidste vaner har i mange år holdt kvindelige artister i et stereotypt jerngreb.
Ydermere bød kommentaren på helt konkrete eksempler fra Aakjærs mange år i musikbranchen. Blandt andet en række branchemænds tingsliggørelse af kvinderne omkring dem – både udøvende artister og kvindelige kollegaer. I teksten fremhæver hun også et vidnesbyrd fra en erfaren, mandlig producer, der blankt indrømmer, at mandlige artister får flere penge, bedre vilkår og flere chancer end de kvindelige, når der laves aftaler med danske pladeselskaber.
Kommentaren udløste en tidevandsbølge af skræmmende vidnesbyrd fra kvinder i alle afkroge af den danske musikbranche, først i Politiken, dernæst i GAFFA og senere i hele mediebilledet. Det har haft enorm betydning for den videre udvikling i kampen mod sexisme, overgreb og ulighed.
Da Annika Aakjær i 2020 var vært på Danish Music Awards (DMA), sørgede hun for, at samtalen om sexisme og den udprægede forskel på mænds og kvinders vilkår i branchen ikke skulle dø ud. Hun italesatte DMAs mangeårige kønsmæssige bias, kastede sig selv ind i ligningen og funderede over sin egen værtsrolle – fik hun den, fordi det var billigere for produktionen?
Annika Aakjær har udvist, og udviser stadig, et beundringsværdigt engagement i kvindelige musikeres vilkår. Senest med fokus på hvordan streamingtjenesters algoritmer modarbejder kampen for ligestilling mellem kønnene i musikkens verden. Med skarp iagttagelsesevne retter hun spotlyset mod problematikker og uretfærdigheder. Det har hun altid gjort. Mange musikere har, både tidligere og nu, veget fra at gå ind i debatten af frygt for, at det ville være en karriere-killer – men ikke Annika Aakjær. Hvis hun ser urimeligheder, så påtaler hun dem. Med sin klare stemme og en respektindgydende vedholdenhed har Annika Aakjær gennem et langt sejt træk spillet en central rolle i at bane vejen for et bedre, mere inkluderende, mere respektfuldt og ligeværdigt musikmiljø i Danmark.
For det tildeles hun Ethel-prisen 2023.
Priskomité:
Sidsel Thomassen, ChefredaktørGaffa, Prismodtager 2022
Jenny Rossander, Komponist, sangskriver, sanger, Prismodtager 2021
Anya Mathilde Poulsen, Cand. mag., musikformidler og medstifter af HUN SOLO, Prismodtager 2018
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Anja Følleslev, ROSA
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse
2022 Prismodtager: Sidsel Thomassen
Ethel-priskomitéen giver følgende begrundelse for årets pris til Sidsel Thomassen:
I år har priskomiteen valgt at hædre en person fra medieverdenen, der har gjort en forskel. Medieverdenen har en helt afgørende betydning for den måde, vi tænker og taler om musik på, og for de musikere vi præsenteres for. Årets modtager af Ethel-prisen er chefredaktør for GAFFA, Sidsel Thomassen. Sidsel får prisen, fordi hun, siden hun tiltrådte som chefredaktør i 2017, har gjort en stor indsats for at ændre den måde, kvindelige musikere skildres på i medierne. Indadtil har hun skabt en særdeles synlig forandring på det medie hun selv står i spidsen for, men hun har også som redaktør sørget for, at GAFFA har indtaget en position som dagsordensættende platform for en skarp og nuanceret debat om musik og køn - en debat, som tilmed har ændret samtalen omkring og omtalen af køn og musik i andre medier og dermed er med til at skubbe til musikbranchen.
Det var GAFFA, der i 2020 fik debatten om anmeldersexisme højt op på mediedagsordenen via den artikel af Jenny Rossander (Lydmor), der gik i rette med Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treos nedladende og sexistiske kvindebeskrivelser, som hun eksemplificerede med eksempler fra anmeldelser af betydningsfulde stjerner som Lana Del Rey og Madonna og et markant dansk band som Velvet Volume. Debatten blev taget op af DR, TV-2, Politiken og andre store medieaktører og fik således stærk og omfattende gennemslagskraft. Senere fulgte GAFFA op med flere tankevækkende og øjenåbnende artikler om sexisme skrevet af musikere som Caroline Henderson og Annika Aakjær samt booker Malte Birkelund.
Ligeledes var det Sidsel Thomassen der som redaktør italesatte betydningen af sprog og sprogbrug, da hun i et brev tilskyndede GAFFAs egne skribenter til at undgå fortærskede anmelderklichéer som ‘diva’, ‘sexbombe’, ‘alf’ eller ‘hanløve’: “Det forventes med rette, at vi tager problematikken om sexisme i musikbranchen alvorligt og gør vores til at modarbejde de indgroede vaner, der er med til at fastholde os alle i et uddateret kønsbillede. Der, hvor vi primært kan sætte ind er i vores brug af sproget,” lød Sidsel Thomassens vigtige opfordring.
I den tid, hvor Sidsel har været ved roret på GAFFA, er der ydermere sket en tydelig ændring i kønsfordelingen blandt de kunstnere, der omtales i bladet med en helt anden opmærksomhed på de mange spændende kvindelige kunstnere, der fortjener omfattende og seriøse artikler, ligesom der er kommet langt flere kvindelige artister på bladets prominente forsideplads. Men det er ikke kun forsiden Sidsel Thomassen interesserer sig for. Også bagsiden af musikbranchen: det tvivlsomme arbejdsmiljø og vilkårene for barslende kvinder er blevet behandlet i GAFFA.
I en tid, hvor man stadig kan opleve musikanmeldere og musikjournalister reproducere stereotype og nedvurderende kønsbilleder i omtalen af kvindelige kunstnere, har Sidsel Thomassen gjort en ekstraordinær indsats for kvindelige musikeres synlighed i al deres diversitet. Ydermere har hun som redaktør skabt positiv forandring i den måde, kvindelige kunstnere omtales – både i det medie hun selv repræsenterer og i hele musik- og medieverdenen. Ved at synliggøre kvindelige kunstnere i offentligheden har hun været med til at inspirere andre medier til at skildre en forsømt del af musikbranchen, og skubbe på et rigere og mere mangfoldigt musikliv.
Priskomité:
Per Bloch, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Jenny Rossander, Komponist, sangskriver, sanger, Prismodtager 2021
Anya Mathilde Poulsen, Cand. mag., musikformidler og medstifter af HUN SOLO, Prismodtager 2018
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse
2021 Prismodtager: Lydmor (alias Jenny Rossander)
Ethel-priskomiteen giver følgende begrundelse for årets pris til Lydmor:
"Lydmor eller Jenny Rossander tildeles Ethel-prisen 2021, fordi hun som kunstner er en aktiv politisk rollemodel. Hun vælger oftest at stå alene på scenen for at fremstå autonom og i fuld kontrol af sin musik og sin omfattende maskinpark. Hun er sit værk. Hendes feministiske ståsted kunne ingen betvivle, da hun som indledning til sit show ved uddelingen af GAFFA-prisen 2018 bombarderede publikum med citater om kvinder i musik og kvinder generelt, hentet fra store danske medier og tekster af populære danske musikere - citater, der talte nedværdigende og diskriminerende om kvinder – for derefter kun iført UV-maling at argumentere musikalsk mod citaternes kønsdiskriminerende karakteristikker. I interviews og i musiksammenhænge påpeger hun, at de manglende kvindelige kunstnere er et strukturelt problem, som bunder i kvindernes underrepræsentation hele vejen rundt i branchen. I denne sammenhæng er kvinder en minoritet, men Lydmor understreger, at den manglende tilstedeværelse på musikscenen også gælder andre minoritetsgrupper.
Debatmæssigt har hun ganske enkelt være dagsordensættende. I 2020 skrev hun en artikel i GAFFA, hvor hun skarpt gik i rette med Ekstra Bladets sexistiske anmelderpraksis og modigt tog hun derpå debatten i primetime TV med Ekstra Bladets daværende chefredaktør som talsperson for uretfærdigt behandlede kolleger. Artiklen åbnede døren for en række af efterfølgende artikler i GAFFA, hvor andre musikere og branchepersoner blotlagde egne oplevelser med sexisme i dansk musik. Jenny Rossander råber altså op, når hun møder de strukturelle problemer på sin vej. Og hun påpeger, hvordan en sexistisk anmelderpraksis har konsekvenser for opfattelsen af kvinder i det hele taget og samtidig er med til at afholde unge kvinder fra at vælge musikbranchen som levevej med endnu færre kvinder som resultat. At gå sine egne kunstneriske veje og samtidig stille sig op midt på vejen og tale på andres vegne – det kræver sin kvinde. Ethel-prisen hylder dem, der har gjort en forskel i forhold til at fremme vilkårene for kvindelige musikere og dermed kønsbalancen og diversiteten i det danske musikliv. Det er en politisk pris, og Jenny Rossander alias Lydmor har ydet en særlig indsats i forhold til at åbne mange menneskers øjne for musikbranchens skævheder."
Priskomité:
Conny Jørgensen, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Fallulah/Maria Apetri, Komponist, sangskriver, sanger, Prismodtager 2019
Anya Mathilde Poulsen, Cand. mag., musikformidler og medstifter af HUN SOLO, Prismodtager 2018
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse
2020 Prismodtager: Spillestedet Forbrændingen
Ethel-priskomiteen giver følgende begrundelse for årets pris til Spillestedet Forbrændingen:
"I 2020 gives prisen til en institution, som yderligere har bidraget til dette. Spillestedet Forbrændingen i Albertslund får prisen for det banebrydende initiativ Kvinder i Centrum fra 2019 - et helt år tilegnet musik centreret omkring kvindelige kunstnere.
Ligesom snakken om den åbenlyse manglende repræsentation af kvinder på live-spillestederne var på sit højeste, meldte Forbrændingen ud, at man ikke blot ville tale og debattere - man agtede at skride til handling. I stedet for at booke som man plejede ville bookinggruppen bevidst gennem et helt år gå efter at synliggøre den høje kvalitet, der er til stede blandt kvindelige musikere.
Dermed tog spillestedet kampen op med forestillingen om, at festivaler og live-musik-steder direkte ”afspejler musikscenen.” Forbrændingen tog på sig at vise, at musiklivet er bredere og byder på mange flere kunstnere end dem, vi som publikum præsenteres for, hvis branchen ikke sætter ind mod egne blinde vinkler ... kort sagt, at den gængse praksis kunne udfordres positivt, og at kvinder samtidig ikke skulle behandles som kvoter (vi booker så og så mange pr. sæson), men som fuldbyrdede kunstnere. Og apropos kvotering, så sagde kunstnerisk leder Jeppe Skjold (billedet ovenfor) fra Forbrændingen tankevækkende i et interview med Politiken: “Jeg kan jo se, at hvis vi ikke bruger kvoter, så vil der ske en usynlig kvotering alligevel. For så er det bare mænd, der ender på scenerne. Vi ønsker lighed, fordi vi tror, det til resultere i bedre kunst og større kreativitet.” (Citat fra Politiken 21.11.18)
Ikke desto mindre vakte det opstandelse, da initiativet blev meldt ud den 21. nov. 2018. Overskrifter som: Forbrændingen smider mænd ud i kulden - du betaler regningen satte spørgsmålstegn ved om man kunne det som statsstøttet institution. Det kan her tilføjes, at projektet både dengang og nu ofte blev misforstået som at mænd slet ikke kunne blive booket - det var ikke tilfældet - det handlede om musik med kvinder som tegnende profiler, ikke om, at mænd ikke kunne være med som musikere.
I Feministisk bunkermentalitet i Albertslund et blogindlæg af Pia Kjærsgård hed det: ”Jeg synes, at det i dén grad er noget sludder og vrøvl at kæde køn og diversitet i musiklivet sammen.”......“Mon ikke tingene går i sig selv igen? For de fleste spillesteder, koncerthuse og festivaler er også underlagt markedskræfterne og reglen om udbud og efterspørgsel. I længden går det kun at hyre de kunstnere, der kan trække publikum til, for ingen forbrugere gider lader sig opdrage.”
Men markedskræfterne klarer jo ikke ærterne, og Forbrændingens aktivisme turde udfordre både markedskræfterne og vanen og samtidig give publikum nye store oplevelser. Ved at præsentere og promovere musik skabt af kvinder, var de med til at gøre op med de fasttømrede kønsforestillinger når det gælder musik. Deres handling fik impact – både på scenen og i den debat, der fulgte efter, og derfor er det så oplagt at give Ethel-prisen 2020 til Forbrændingen for initiativet Kvinder i Centrum."
Priskomité:
Conny Jørgensen, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Fallulah/Maria Apetri, Komponist, sangskriver, sanger, Prismodtager 2019
Anya Mathilde Poulsen, Cand. mag., musikformidler og medstifter af HUN SOLO, Prismodtager 2018
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse
Ethel-priskommiteen giver følgende begrundelse for årets pris til Fallulah:
"I år gives prisen til Fallulah alias Maria Apetri for en enkel og genial idé. Hun har med sin Spotify-playliste omsat sine tanker og erfaringer om kvindelige kunstneres situation til handling og med playlisten Hej Søstersynliggjort kvindelige musikere og givet mulighed for, at musikbrugere selv kan høre, handle, dele og dermed ændre på kvindelige kunstneres muligheder for at blive set og hørt. Motivationen for at skabe Hej Søster-playlisten var bl.a. en Gramex-opgørelse over de 10 danske kunstnere, der var blevet spillet mest i radioen - en liste helt uden kvinder. En anden motivation var de danske festivalers lave procentdel af kvindelige kunstnere på festivalprogrammerne.
Hej Søster er et positivt statement, der gør opmærksom på, hvor mange kvindelige kunstnere der er og at delyder ret så forskelligt. Fallulah har med listen gjort det nemt og enkelt at finde og spille kvindelige kunstnere i radio, booke dem på spillesteder og på festivaler. Kriteriet for at blive optaget på listen er, at man udover at være kvindelig kunstner har materiale nok til at spille et festivalsæt, og at man har udgivet sin musik.
Med Hej Søster lever Fallulah derfor helt op til Ethel-prisens fundats om at prisen skal gives til en politisk rollemodel og gatekeeper, idet hun har ydet en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere – både de kendte og de endnu ikke kendte. Hun har ikke kun styrket kønsbalancen og diversiteten i det danske musikliv på det formelle plan, hun har også styrket den i vores øregange, og gjort det enkelt og nemt at orientere sig i, hvad der findes.
Da hun døbte listen Hej Søster vidste hun ikke selv, at dette også var titlen på et ikonisk album fra 1975, skabt af sangeren Trille med søstersolidaritet som omdrejningspunkt. Gennem sit græsrods-Hej Søster-netværk på Instagram gøder hun rødderne. Et aktivt fællesskab understøtter Hej Søster-værdierne: at kvinder gennem handling kan støtte op omkring andre kvinder, der lever af deres kreativitet på flere tangenter. T-shirts og tasker påtrykt Hej Søster-logoet er med til at sprede budskabet om fællesskabet."
Priskomité:
Gunnar K. Madsen, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Anya Mathilde Poulsen, Cand. mag., musikformidler og medstifter af HUN SOLO, Prismodtager 2018
Kristina Holgersen, Komponist, tekstforfatter og sanger. Prismodtager 2017
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse
Ethel-priskommiteen giver følgende begrundelse for årets pris til Hun Solo:
”I år gives prisen til en kunstnergruppe, der næsten må have læst prisens formål, da de udtrykte deres ambition. Den er nemlig at skabe en platform og et fællesskab for kvindelige kunstnere ”at præsentere så mangfoldigt et udvalg som muligt af de mange spændende, unikke og ekstremt kompetente kvindelige kunstnere, der findes på musikscenerne, at fejre en nuanceret diversitet af musikalske udtryk og lade smukke, vilde, sensuelle, sårbare, stærke og seje kvindelige kunstnere udfolde deres fortællinger med power, integritet og høj kvalitet.”
Gruppen er Hun Solo, som allerede er godt i gang med at forløse disse visioner. Sammen har de udviklet en form, der får kvinder på plakaten på en ny måde. Projektet beviser vigtigheden af, at kvinder står sammen – også når det gælder om at ændre vilkårene i musiklivet. Hun Solo er et fællesskab, hvor musik er de enkelte kunstneres omdrejningspunkt, men hvor der også gives praktiske løsninger på det konkrete problem som meget få spillesteder og festivaler har kunnet løse selv: At få kvinder på plakaten. Hun Solo beviser, at kvinderne findes på den danske og nordiske musikscene, hvis man gør sig umage med at kigge efter dem.
Gennem idé og handling viser de, at kvinder faktisk er til at få øje på. Ved også at insistere på, at koncerterne skal være særlige oplevelser, fornyer de koncertformen og fremmer oplevelsen af at diversitet i musiklivet tilfører det ny energi. Hun Solo løfter debatten om kvinderne i musikken, så den ikke kun er tabeller og kvoter. Gennem deres praksis skaber de nye rum for kvindelige musikere. Ethel-prisen giver vi derfor i år til Hun Solo-projektet, der består af de tre kompetente kvindelige musikere og musikformidlere: Nanna Jacobi, Kirstine Stubbe-Teglbjærg og Anya Mathilde Poulsen.”
Priskomité:
Gunnar K. Madsen, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Kristina Holgersen, Komponist, tekstforfatter og sanger. Prismodtager 2017
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse
2017 Prismodtager:
Kristina Holgersen www.kristinaholgersen.com
Begrundelse
Ethel-prisen er nu uddelt for første gang på SPOT Festivalen 2017. Modtageren er komponisten, musikeren og den insisterende fighter Kristina Holgersen, som også er formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik.
Ethel-prisen handler om at engagere sig i musiklivet med henblik på at rykke ved kønsbalancen. Stifteren Pia Rasmussen bestemte, at den skulle gives til en person, “der har gjort en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere.” Det mente Pia, kunne ske på mange måder: som aktiv politisk rollemodel, ved at italesætte kønsbalancen i musiklivet eller ved at arbejde for ligestilling og diversitet på de bonede gulve. ”Prisen er ikke en elitepris, men en politisk pris, og derfor vægtes den impact, prismodtageren har gjort på ligestillingen mellem kønnene.”
Vi har valgt at give prisen til en person, der på mange forskellige måder opfylder prisens mål: Hele Kristinas musikpolitiske virke udtrykker den igangsættende, dynamiske og solidariske tilgang, som prisen skal fremme. Kristina var i 2011 initiativtager til en kortlægning af kønsbalancen i rytmisk musik, og den dokumentation betød, at der i de følgende år kom mere politisk fokus på at støtte kvinders karrieremuligheder i musiklivet.
I priskomiteen var der ingen tvivl om, at Kristina Holgersen skulle have prisen for sit solidariske engagement. Selv er hun en engageret kunstner, der efterlader spor og som insisterer på at forfølge utraditionelle og undersøgende kunstneriske og vilde idéer. Gennem sine mange samarbejder med kvindelige kunstnere, baner hun vejen samtidig veje for andre kvinder. Hun sidder i bestyrelsen for Lydenskab, der med programmet Woman opfører nyskrevne og ældre værker af kvindelige komponister. Kvinder har altid komponeret, men Kristina er en af dem, der med sit politiske engagement og sine udvalgsposter befordrer, at kompositionerne og kvinderne bliver hørt.
I sin egen underdrejede og humoristiske musik udfordrer hun kønsroller og musikalske konventioner – for alvor. Hun synger – i ¾-delstakt med et tvist – om at skulke, men samtidig færdes hun overalt i musiklivets krinkelkroge – hun skulker netop aldrig! Hendes musik er original og signalerer – i tråd med hendes politiske engagement – rummelighed, forståelse og inklusion af hele det musikalske spektrum.
Med prisen ønsker vi at hædre Kristinas store og langvarige arbejde for kønsbalancen i musik. Den indsats gør hende selvskreven til at være den første, der modtager Ethel-prisen.
Priskomité:
Gunnar K. Madsen, ROSA
Charlotte Rørdam, Lektor i Musikvidenskab, AU
Bjarke Svendsen, Daglig leder Copenhagen Jazzhouse
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse